Synger du med på Pias melodi?

fredag, januar 28, 2005

Hvem danser efter hvis pibe?

Dårligt integrerede indvandrere kan nemt blive etendnu større problem i fremtiden. For hvis man ikke kan sproget, ens børn ikke bliver uddannet og man ikke kan komme ind på arbejdsmarkedet, så bliver kløften mellem én selv og det omgivende samfund endnu større
Bestræbelserne på integration er dømt til at mislykkes.

Og ikke bare er det synd for indvandrerne, men dyrt for samfundsøkonomien.
I Berlingske Tidende understreger én af landets mest ansete nationaløkonomer, tidligere overvismand Niels Kærgård alvoren:
”Hvis integration ikke forbedres, vil det belaste statsbudgettet med godt 35 mia. kr. hver eneste årfrem til 2040. De mange penge skal hentes ind ved besparelser, højere skatter eller lån”.

Vi går ikke ud fra, at denne problemstilling er fuldstændig ukendt i toppen af Venstre - eller for den sags skyld hos Socialdemokraterne. Men hvad skyldes så den manglende vilje til at gøre noget reelt ved problemet - at begynde at diskutere lidt mere substantielle problemer end hovedtørklæder?

Nils Kærgård, som regeringen selv har ansat i sin tænketank om integration, er ikke vred, men skuffet:
"Politikerne har kun talt om goder. Derimod er det et politisk tabu at tale om regningen og de dilemmaer, som fremtiden på dette felt stiller os alle overfor".

Kærgård undgår at pege på konkrete årsager til, at arbejdet med at udvikle en langsigtet integrationspolitik ligger fuldstændig stille - men forklaringen burde selvfølgelig også være åbenlys for de fleste:
Enhver konstruktiv tanke fra regeringens side vil med usvigelig sikkerhed blive mødt med totalafvisning fra Dansk Folkeparti. Og tanken om en sur Pia Kjærsgaard er åbenbart så skræmmende for regeringens medlemmer, at man hellere fortsætter med at overbyde Socialdemokraterne i velfærdspolitik end at gøre noget seriøst ved integrationen.
Det er vigtigere, at Pia Kjærsgaard får sin vilje og holder Venstre ved magten, end at Venstre begynder at føre en reel politik.
Mysterium vedbliver at være, hvor længe Bendtsen og Fogh kan distrahere deres vælgere fra, hvis pibe de danser efter.